Podads
Podads
Podads
menu

Annoncering i Podads Netværk

Med 3 mio. unikke danske podcastlytninger hver måned, sikrer Podads annoncørerne unik adgang til efterspurgte målgrupper via nogle af de mest attraktive premium podcasts. Uanset om man vil have dækning gennem et mangfoldigt og skaleret publikum eller interagere mere kvalitativt med målgruppen gennem et partnerskab - så har vi produktet.

43%

af podcastlyttere foretrækker reklamer i podcasts frem for andre reklameformer

63%

af lytterne siger, at de har købt noget efter at have hørt en podcastannonce

67%

af lytterne siger, at de husker produkter eller brands fra en podcast annonce

52%

af podcastlyttere værdsætter integrerede samarbejder, hvor indholdet og reklamen passer godt sammen

Podcasts har for længst fundet vej til danskernes hverdag, og deres indflydelse vokser i mediebilledet. Flere effektstudier viser, at podcast øger interesse og købsvilje blandt lytterne, og dermed støtter hele købsprocessen.

Kombiner annonceringsmulighederne i podcastmediet

01 Partnerskab

Et kommercielt partnerskab vil altid være målrettet den respektive podcast og selvfølgelig dennes lyttere. Budskabet skræddersyes i samarbejde med dig som annoncør, formidles af en eller flere af vores premium podcastere og integreres naturligt i podcasten.

Voksendating

Eksempel med Hinge

0:00 / 00:00
0:00
00:00

Hakkedrengene

Eksempel med HelloFresh

0:00 / 00:00
0:00
00:00

True Story

Eksempel med Politikens Forlag

0:00 / 00:00
0:00
00:00

Stemmernes Tårn

Eksempel med HelloFresh

0:00 / 00:00
0:00
00:00

Akavet, Emma

Eksempel med Pluto TV

0:00 / 00:00
0:00
00:00

02 Ads

Annoncer i form af produceret audio spots. Med 3 mio. månedlige danske unikke lyttere tilbyder Podads Network en unik adgang til et mangfoldigt og skaleret publikum. Få adgang til efterspurgte målgrupper på tværs af premium podcast - indkøbt direkte eller programmatisk.

Skal vi producere dit spot?

Taxhelper

Taxhelper spot

0:00 / 00:00
0:00
00:00

Boozt

Boozt spot

0:00 / 00:00
0:00
00:00

Sinful

Sinful spot

0:00 / 00:00
0:00
00:00

03 Native podcast

Skræddersyet podcast samarbejde, hvor vi, sammen med et brand, udvikler en eksklusiv podcast/podcast episode med fokus på specifikt content. Enten i form af et eksisterende podcast format eller en helt ny podcast.

Astropod

Eksempel med Sinful

0:00 / 00:00
0:00
00:00

Dårligdommerne

Eksempel med Wolt

0:00 / 00:00
0:00
00:00

04 Corporate Podcast

Vi tager højde for jeres behov og udvikler en unik podcast, som kan formidle information, men samtidig forbliver underholdende eller spændende, eller begge dele alt efter, hvad jeres behov er i lige netop jeres virksomhed eller for jeres kunder. Gør f.eks. et internt nyhedsbrev let tilgængeligt og interessant for jeres medarbejdere.

Retail Media

Eksempel med Dentsu

0:00 / 00:00
0:00
00:00

Udvalgte podcasts

Unik annoncøradgang til et stærkt udvalg af de mest populære podcasts

Småt Brændbart

Småt Brændbart

Velkommen til Småt Brændbart – en podcast om ugens kriser med Anna Thygesen.

Anna Thygesen er vært på podcasten sammen med et hold af kompetente, kloge og sjove medværter, som kigger forbi på skift og nørder rundt i nogle af ugens mest spændende, opsigtsvækkende, vilde eller sjove kommunikationskriser.

Småt Brændbart er ‘news commentary’ podcast – det er ikke en journalistisk podcast. Podcasten er derfor analyser og tale om kriser, der allerede har nået medierne eller er ved at breake i dem, fordi det er netop turen i mediemøllen, der er afgørende for hvordan en kommunikationskrise falder ud.

Sitter

Sitter

Podcasten Sitter – handler om livet – stort og småt, set af to eftertænksomme, selvironiske damer. Vi er godt selskab, vi giver ud af posen, vi er kloge, nysgerrige og frem for alt sjove. Vi er højtuddannede akademikere i eget universitet og har verdens største lommefilosofiske bibliotek fyldt med betragtninger og tanker om alt. Siden vi mødtes i 2012, har vi haft stor lyst til at pille i hinanden hjerner. Vi bliver klogere i hinandens selskab og deler en, til tider, kulsort, humoristisk tilgang, til det meste livet byder os – heldigvis sammen med vores lyttere.

True Story

True Story

True Story er danske og udenlandske kriminalhistorier fra den virkelige verden. En god blanding af True crime, dokumentar og historiefortælling.
Sagerne er genfortællinger af virkelige kriminalsager, som de har været beskrevet i andre medier.
Af hensyn til diskretion kan visse navne være ændret og detaljer være udeladt.
Produceret, redigeret og fortalt af Martin Hylander.

Vanvittig Verdenshistorie

Vanvittig Verdenshistorie

Alexander Janku og Peter Løhde deler en fælles passion for øl, humor og vilde historier. I podcasten Vanvittig Verdenshistorie kombinerer de alle tre elementer.
Hver søndag jagter Alexander og Peter de historier, du ikke finder i historiebogen. Det er de øjeblikke, hvor virkeligheden overgår den vildeste fantasi. Både fra den nærme nutid, fjerne fortid, ind- og udland. Alt sammen fortalt over en kold øl i gode venners lag.
Til sidst bliver historierne vejet op mod hinanden og placeret på Vanvidsbarometeret efter de fem kriterier: Vildskab, LOL-Faktor, Uniqueness, Indflydelse og Extra Spice.

Voksendating

Voksendating

Hvordan er det, at være voksen på et til tider ubarmhjertigt datingmarked, hvor næste date blot er et swipe væk? Det vil værterne Danica og Claudia gøre os klogere på, når de guider os trygt og ærligt igennem deres egne og lytternes datingoplevelser.

Astropod

Astropod

Velkommen til Astropod. En ugentlig podcast om astrologi og andre spirituelle nørderier. Tilrettelæggelse og værter: Marianne Gellert og Amalie Bendixen.

Dårligdommerne

Dårligdommerne

Lyt med når Dårligdommerne, alias Jacob Hinchely, Christopher Andersen og Troels Møller prøver at finde hoved og hale i en lang række danske film. De tre værter holder sig ikke tilbage, og giver danske instruktører og skuespillere verbale dumflade når plot eller skuespil ikke hænger sammen.

Mediano

Mediano

Mediano er lyden af fodbold. Den originale fodboldpodcast siden 2016. Fodbold med hovedet. Fodbold til hovedet. En podcast, hvor fodboldelskere kommer for at dele meninger og lytte til eksperter tale om deres passion for spillet. Mediano ønsker at give denne smukke sport opmærksomhed og sætte perspektiv på alle dele af fodbold over hele verden.

Aktieuniverset

Aktieuniverset

Din go-to investeringspodcast for både den nye og den højkalibrerede investor.

Tech investor, fundmanager og medstifter af NewDeal Invest Mads Christiansen og tidligere badmintonstjerne Mathias Boe følger op på deres observationer i løbet af ugen og giver dig perspektiver fra både dem selv og forskellige eksperter, der kommer på besøg og deler ud af deres viden på aktierelaterede emner.

BrøndbyLyd

BrøndbyLyd

Podcast af fans og for fans. En ugentlig analyse af alt, der sker på og udenfor banen hos de blågule. Produceret af Brøndby Supporters Trust og 3point.dk. Kom helt tæt på den seneste Brøndby kamp og andre relevante emner fra seneste spillerunde. BrøndbyLyd formår altid at klæde lytterne på, så man får et mere detaljeret indblik i Brøndby IF’s nuværende situation.

Relevant Podcast

Relevant Podcast

I den her ugentlige podcast har vi tre YouTubere, JK, Krause og Mat, som snakker og diskuterer alt, de føler, er relevant. Så hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan livet som YouTuber er, samt kan holde ud at høre en Chelsea- og to Arsenal fans snakke om fodbold, så er ‘Relevant Podcast’ lige noget for dig!

Lykkeberg og Corydon

Lykkeberg og Corydon

I denne underholdende aktualitetspodcast udfordrer chefredaktør på Børsen Bjarne Corydon og chefredaktør på Information Rune Lykkeberg hinandens synspunkter. Med respekt for hinandens måder at anskue verden på bringer de personlige iagttagelser i spil, når de analyserer og debatterer tidens aktuelle dagsordener.

Lyt med, få flere perspektiver – og hvem ved, måske får du udfordret din egen holdning?

Fitness M/K

Fitness M/K

Fitness M/K er Danmarks første og største podcast om sports, fitness og træning. Den startede som podcast hos det nu hedengangne Radio24syv, men Fitness M/K lever videre som uafhængig podcast. Følg med PhD Anders Nedergaard aka Dr. Muskel ind i træningens verden, hvor vi snakker sportsvidenskab, bodybuilding, fitness, ernæring, sportsernæring og underlige sportsgrene. Kroppen og alle de ting vi gør ved den for at gøre den større, mindre, hurtigere, vildere farligere har altid fascineret mennesket og nu mere end nogensinde. Tag lidt fitness i ørerne og lyt med.

Frygteligt Fascinerende

Frygteligt Fascinerende

Frygteligt Fascinerende er en podcast om alt det frygtelige, som alligevel fascinerer os. Her nørder værten Maria helt ned i detaljen i nogen af de mest opsigtsvækkende og uhyggelige fænomener og begivenheder i historien.

Out and about SEX

Out and about SEX

Podcast for biseksuelle og homoseksuelle – kort sagt for mænd der har sex med mænd…

Vi kender alle til sex og porno. Men det er yderst sjældent, at vi deler vores dybeste og mest slibrige fortællinger fra sexlivet og ens sexfantasier.

Sex & Porno er ofte skamfuldt og tabubelagt. Det vil journalist og podcastvært Mikkel Kjerri lave om på når han går i dybden og undersøger nysgerrigt de biseksuelle og homoseksuelles sex og livsstil.

Hvert kvartal har vi et nyt tema oppe hvor vi hiver fetisher, trends, kinks og præferencer frem i lyset – og taler åbent, nysgerrigt og sagligt om det og undersøger, hvorfor vi tænder på det, vi gør.

Anders og Matildes verden

Anders og Matildes verden

Podcasten er en humoristisk og afslappet samtale mellem værterne, Matilde og Anders, hvor de deler deres hverdagserfaringer og tanker på en underholdende måde. De dækker alt fra dagligdags emner som boligkøb, VVS-problemer og badebassiner, til mere skæve og sjove historier om erotisk litteratur, ædru polterabender og lugtesans. Med en god portion selvironi og legende dialoger diskuterer de også sprog, forholdsdynamikker og små dilemmaer, mens de bringer lytterne tættere på deres unikke univers. Hvert afsnit er fyldt med uforudsigelige emner og god stemning, der sikrer et smil på læben.

Buzzer Beater

Buzzer Beater

Buzzer Beater, anført af NBA-aficionado Morten Stig Jensen, er programmet, der med store meninger og høj energi, reagerer på vanviddet og lader NBA-fans taget ordet – hvis de har noget klogt at sige.

Hver episode tager lytterne med på en rejse gennem de største øjeblikke, analyserer kampe og taler med både spillere og eksperter for at få indsigt i sportens taktiske dybde og drama. Uanset om det er en klassisk kamp eller en aktuel showdown, får lytterne altid de små detaljer, der gør basketball til en passion og livsstil.

Hattrick

Hattrick

Velkommen til Hattrick. Hattrick er Bolds daglige nyhedspodcast, som alle hverdage leverer dagens 3 største fodboldnyheder til dine øregange. 

Historierne bliver fortalt af de journalister, som arbejder med den, og som er 100% inde i det stof, de taler om. 

Topchefernes strategi

Topchefernes strategi

Der findes utallige bøger og artikler om strategi og ledelse. Ofte svære at forstå og meget indviklede. I denne podcast gør vi det modsatte. Vi gør det enkelt.

Niels Lunde taler med topcheferne om strategi og ledelse og stiller spørgsmål, der giver håndgribelige svar.

Let's do Niarn & Geo

Let's do Niarn & Geo

“Let’s do Niarn og Geo” er en podcast, der fanger essensen af hverdagstrummerum, familielivet og en smule nostalgi over en vild ungdom, som nu er blevet mere rolig og borgerlig. Værterne, Niarn og Geo, bringer en kombination af underholdning og hverdagsrefleksioner til bordet, og de formår at tage fat i de små, men vigtige spørgsmål i livet med en god portion humor og ærlighed.

Hva så?!

Hva så?!

Fuhlendorff om sin egen podcast: “HVA SÅ?!” er mit bud på en podcast. Jeg går en tur med mennesker, jeg beundrer, finder spændende, eller føler har noget at byde på. Hvem er de? Hvor kommer de fra? Og hvordan er de kommet dertil? Vi har ikke travlt, vi jagter ikke grinet, og der er ingen trickspørgsmål. Det er bare en helt almindelig menneskelig samtale. Alle samtaler giver stof til eftertanke, og der bliver reflekteret over livets med- og modgange”. 

112 For Venskaber

112 For Venskaber

112 For Venskaber er en ærlig, underholdende og relaterbar podcast, hvor Maria Jencel og Ida-Sophia inviterer dig med ind i et socialt eksperiment: at skabe et venskab fra bunden. Med sårbarhed, humor og en god portion akavethed deler de deres rejse mod at blive venner, mens de samtidig hjælper lyttere med deres egne venskabsdilemmaer.

Fra stjålne fingerringe og lånte solbriller, der aldrig blev returneret, til dybe samtaler om tillid og konfrontation, tackler Maria og Ida-Sophia de små og store udfordringer, der følger med relationer. Med både personlige historier og praktiske råd gør de deres bedste for at guide dig gennem venskabernes til tider komplicerede univers.

Til bords med Ole Troelsø

Til bords med Ole Troelsø

Kom til bords med Børsens gastronomiredaktør Ole Troelsø, når han møder interessante personligheder med brændende passion for mad og drikkevarer.

Kokke, vinfolk og alle de andre led i fødekæden, som forsyner os med gode madoplevelser fortæller om det mad og de drikke, de nyder allermest.

Copenhagen Sundays

Copenhagen Sundays

Updates om FCK fra det største uafhængige medie. Copenhagen Sundays er et fodboldmedie, der primært beskæftiger sig med F.C. København og livet omkring klubben. Vi følger desuden tidligere FCK-spillere og FCK-spilleres landsholdsoptrædener. Vi er et 100% selvstændigt medie, men har et tæt samarbejde med F.C. København, der er Skandinaviens største fanmedie og uden sidestykke det fanmedie med de mest engagerede brugere. Vi har egne journalister og still- og videofotografer, og vi er et godkendt medie i 3F Superligaen og hos DBU og UEFA.

Ludvigs Podcast

Ludvigs Podcast

Ludvigs mantra er “Viden er sexet”, og det er nøjagtigt, hvad han stræber efter at kommunikere gennem sin podcast “Vi har brug for mere autentisk dybde i den tid vi lever i”. I podcasten dykker Ludvig ned i samtaler med individer, der virkelig forstår deres felt. 

Podcasten er en direkte afspejling af den Ludvig er – nysgerrig, søgende og altid ivrig efter at udforske nyt. Alle episoder bliver optaget på video. Ludvig indbyder en bred vifte af gæster, hvor han bl.a. har haft besøg af: Casper Christensen, Martin Thorborg, Alex Vanopslagh, Astrid Olsen, Tobias Dybvad, Le Gammeltoft mfl.. 

perfekt Uperfekt

perfekt Uperfekt

Lyt med til podcasten perfekt Uperfekt, når Katrine Gisiger inviterer spændende personligheder ind i hendes podcast, til en snak om alt, hvad livet indebærer. Her bliver der blandt andet snakket om angst, stress, skam, selvværd, sex, forhold, vægttab og sundhed.

Bagstiv

Bagstiv

De to erfarende komikere Uffe Holm og Torben Chris er bagmændene i “Bagstiv”, som er et godt alternativ til DR-serien “Bagklog”.
Podcasten “Bagstiv” ser sig selv som den sidste censurfri zone, og forsøger at ramme “dagen derpå”-stemning, hvor tanker til tider kommer ud af munden, før de er helt færdigbagt i hjernen.
Samtaleemnerne er ikke researchet. Podcasten er ment som ren hygge samtale, som du kunne være en del af, hvis du vågnede op med Uffe og Torben dagen efter en brandert.

Brian Mørk Show

Brian Mørk Show

Podcasten er en morsom og kreativ samling af episoder, hvor værten, Brian, sammen med et væld af gæster fra forskellige baggrunde, udforsker og leger med alt fra skæve karakterer til kulturelle observationer. Med alt fra teater og dramatiske hørespil til skarpe satireindslag om Millennials, leverer han underholdning i topklasse. Gæsterne spænder fra kreative sjæle som en hattemager og en keramiker til mere usædvanlige typer som en freelancebøddel og en pladesmed. Hver episode er fyldt med skøre og uventede situationer, der garanterer masser af grin og god stemning.

Wichmaskinen

Wichmaskinen

Morten Wichmann har sat mikrofoner op i sit jokelaboratorie og inviterer lytteren indenfor i den kreative proces, der ligger bag, når stand-up komikere udvikler materiale. Oplev landets dygtigste komikere tage deres første spæde skridt henimod veludviklede stand-up bits, når de er på besøg i Wichmaskinen.

På Stribe

På Stribe

På Stribe er podcasten, der tager true crime sager under luppen og dykker et smut ind i det mørke og uforståelige ved menneskeheden og vores fælles verden. Dertil en god portion sort humor, så det hele ikke bliver så mørkt.

Hva så?! forklarer alt

Hva så?! forklarer alt

Christian Fuhlendorff har som titlen antyder kastet sig ud i at forklare alt, i samarbejdet med forskere, astronomer, historiker, biologier og alle mulig andre kloge hoveder. Vi starter ved The Big Bang og så går rejsen ellers bare der udad.

Lovløse Brødre

Lovløse Brødre

I kølvandet på 2. verdenskrig ændrede den kriminelle underverden sig (til det værre), og et utal af lovløse broderskaber tog magten. Det er blevet tid til at nuancere deres historier.

PS. Du lytter med på eget ansvar!

Vin for begyndere

Vin for begyndere

‘Vin for begyndere’ giver dig gode tips og tricks til alt indenfor vin. Din vært, Jonas Landin, og gæst og ekspert, René Langdahl, hjælper dig med at blive klogere på vin, så du kan flotte dig overfor dine gæster og invitere på den rette vin. Samtidig giver podcasten dig hjælp til at finde din personlige smag blandt de lækre dråber. Du bliver inviteret med til lige fra det varme Spanien på Caminoen, hvor værterne smager på vin fra Riojas bjerge, til smukke New Zealand, hvor Jonas og René smager på hvid portvin. 

Afhørt

Afhørt

Afhørt er Ekstra Bladets aktuelle krimi-podcast. Hver uge vender vi ugens største historier med de journalister, der har dækket dem. Mangeårige kriminalreportere Linette Krøger Jespersen og Kristian Kornø er værter.

Tænk På...

Tænk På...

Tænk på… En podcast af Kathrine Fisker & Francisca Garsing. Lyt med hver fredag, når veninderne tager en casual snak, om alt det de tænker på – fra venskaber og kærlighed til guilty pleasures og alenetid.

ADHD Podcast med Manu Sareen

ADHD Podcast med Manu Sareen

Velkommen til ”ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen.”  Jeg snakker i denne podcastserie med en række kendte danskere, eksperter, fagfolk samt familier og børn, om ADHD/ADD og autisme. Her kan du få ny viden, svar på de store spørgsmål om ADHD og autisme. Mit mål med denne podcast er at sprede viden og forståelse om ADHD og autisme, og dele min og mine gæsters personlige oplevelser og perspektiver på livet med ADHD og autisme. Jeg vil diskutere alt fra symptomer og behandlingsmuligheder til de udfordringer, som personer med ADHD og autisme står over for i hverdagen.

Vores Mentale Sundhed

Vores Mentale Sundhed

Velkommen til Vores Mentale Sundhed! I denne podcast udforsker vært, Lea Hellmann Midtgaard, hvordan man kan være ambitiøs og samtidig passe på sin mentale sundhed i en travl hverdag. Vi diskuterer og aftabuiserer emner relateret til mental sundhed og deler inspiration og værktøjer til at opnå et lykkeligt og frit liv.

Jeg ser på paradokset, hvor vi aldrig har haft flere muligheder, men alligevel oplever dårligere mental sundhed. Hver uge taler jeg med eksperter og privatpersoner, der deler viden og erfaringer om mental trivsel. Emnerne inkluderer stress, selvværd, perfektionisme, angst, positiv psykologi, terapi, taknemmelighed, meditation og meget mere.

Hakkedrengene

Hakkedrengene

I Hakkedrengene går Jacob, Dan og Morten i dybden med de største actionfilm fra 70’erne og 80’erne. De snakker om film med fremragende skuespillere som Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone, Jean Claude Van Damme, Steven Seagal m.fl. Det er film fra deres barndom som de elsker, og den kærlighed giver de nu videre i podcast format.

Fjernsyn For Mig

Fjernsyn For Mig

I denne podcast følger Dan Andersen, Morten Routh Sørensen og Katrine Muff deres yndlings-tv-programmer i en humoristisk og engageret tv-bogklub. De dykker ned i realityserier som “Robinson Ekspeditionen” og “Bachelorette”, hvor de diskuterer alt fra dramatiske plot twists og romantiske dilemmaer til de skøreste øjeblikke og uventede drejninger. Undervejs deler de også personlige anekdoter, som Jakob Kjeldbjergs næsten-deltagelse ved Dans datters fødsel og sjove debatter om hverdagsting som hækkeklipning. Uanset om du er fan af reality-tv eller bare nyder godt selskab, er der masser af grin og underholdning at hente i hver episode.

 

Duften af Harpiks

Duften af Harpiks

‘Duften af Harpiks’ er en håndbold-podcast præsenteret af målmanden på det danske landshold, Niklas Landin, og hans fætter, Jonas Landin. I hvert afsnit inviteres en æresgæst i studiet til en snak om gamle minder og anekdoter fra livet som håndboldspiller. Tidligere gæster: Claus Møller Jakobsen, Niclas Ekberg, Jesper Nøddesbo, Sandra Toft, Kasper Søndergaard, Lasse Svan og mange flere.

Podcasten giver et indblik i livet som topatlet i håndboldverden.

Forhjulslir

Forhjulslir

Denne podcast omhandler cykling. Værten Anders Mielke vil tage dig med i cykelsportens nyeste nyheder både nationalt og internationalt.
Podcasten er til dem som elsker sporten, cykelryttere, men også røvhistorier fra feltet af.

BorgenUdenFilter

BorgenUdenFilter

Har du også svært ved at følge med i og forstå dansk politik? Så er den mest populære danske podcast om dansk politik, BorgenUdenFilter, svaret. Journalisten og den mangeårige politiske kommentator, Henrik Qvortrup, udlægger i hver episode dansk politik i samarbejde med Lars Trier Mogensen, der er dansk redaktør, debattør og en af landets skarpeste politiske analytikere.

Lederens Dilemma

Lederens Dilemma

Har du en medarbejder, der mistrives? Skal du holde dig fra fredagsøl med de kolleger, du nu er blevet chef for? Hver uge samler chefredaktør på Børsen Nikolaj Sommer et panel af erfarne ledere og eksperter i studiet. Sammen diskuterer de løsninger på en række ledelsesdilemmaer, lytterne har skrevet ind om.

Bare mellem os

Bare mellem os

Hvad sker der i kulissen på en tv-optagelse? Hvor går kronprins Christian i byen? Og hvad skal man lægge i det nye easter egg, Taylor Swift har lagt?

Kom med indenfor, når Nikita Klæstrup og hendes skarpe panel kaster sig over ugens mest opsigtsvækkende og underholdende historier fra kendisverdenen og de kongelige gemakker. Forvent store armbevægelser, ærlige meninger og kærlige opsange – for det hele bliver bare mellem os.

Akavet, Emma

Akavet, Emma

Emma Thomsen er arbejdsløs. Hun leder efter en retning i livet, og hun har tænkt sig at invitere en række interessante gæster i studiet. Eller i hvert fald dem, der havde tid. De skal hjælpe hende med at finde sin rette hylde i tilværelsen. Emma har sin helt egen stil, og hun stiller de spørgsmål, alle har lyst til at få svar på. Eller i hvert fald de spørgsmål, hun gerne selv vil have svar på. Det kan godt gå hen over blive akavet.

Egentlig er Emma personlig assistent for en dansk mediepersonlighed, og i virkeligheden er den eneste grund til, at hun har fået en podcast, at hun har noget smuds på en række kendte mennesker, der ikke havde andet valg end at give Emma en podcast.

Ugens Suppe

Ugens Suppe

Velkommen indenfor til Bolds podcast Ugens Suppe.

Hver uge ser vi tilbage på den forgangne Superligarunde og vurderer, hvem der har fortjent lidt ekstra opmærksomhed.

Sådan investerer jeg

Sådan investerer jeg

“Sådan investerer jeg” er et fast format med Tina Riising som vært. Her fortæller personer fra Børsens univers om deres investeringsmetoder. Det kan være erhvervsfolk, ministre, kunstnere eller andre personligheder. 

Episoderne udkommer som både podcast og artikel. Podcasten giver en bred fortælling, mens artiklerne fokuserer på de medvirkendes bedste og værste investeringer.

Attentionskabende medie

Et opsigtsvækkende medie, der gavner annonceerindring og den følelsesmæssige forbindelse til et budskab.

Tiltro til podcasts som medie

Lytterne er fans af programmet og dermed paraderne nede ift. kommercielle budskaber

Brugerne lytter aktivt

Brugerne vælger aktivt at lytte til podcast og oplever derfor forybelse, nærvær og koncentration

Kontakt os

Lyder podcastannoncering som noget for dig og din virksomhed? Så kontakt os på nedenstående kontaktformular.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.