Bliv politisk annoncør hos Podads
Fra oktober 2025 træder EU’s nye forordning om gennemsigtighed og målretning af politisk reklame (TTPA) i kraft.
Hos Podads tager vi de nye krav seriøst. Vi har allerede tilpasset vores processer, så vi fortsat kan tilbyde politisk podcastannoncering.
Vores mål er at skabe tydelighed for borgerne om, hvem der står bag budskaberne, og samtidig modvirke skjult påvirkning og desinformation.
Hvad dækker et politisk budskab?
Efter artikel 2, nr. 2, i forordning (EU) 2024/900
dækker et politisk budskab enhver betalt kommunikation, der har til formål at påvirke resultatet af valg, folkeafstemninger, lovgivningsprocesser eller borgernes holdninger og adfærd.
Det dækker ikke kun klassiske valgannoncer som “Stem på mig”, men også kampagner, der søger at påvirke den offentlige debat, politiske beslutninger eller lovgivning.
Eksempler på politiske aktører:
Organisationer, virksomheder, fagforeninger, interesseorganisationer, NGO’er eller kampagner, der forsøger at påvirke den offentlige debat eller politiske beslutninger.
Hvordan identificerer vi politiske annoncer?
Alle politiske annoncer via Podads bliver klart identificeret som politiske:
Annoncer ledsages af en kort lyd-disclaimer, der bl.a. oplyser sponsoren/sponsorerne, angiver om annoncen bringes i forbindelse med et valg, og indeholder et link til vores hjemmeside, hvor lytteren kan finde alle de oplysninger, du har givet os.
Formålet er at sikre gennemsigtighed og gøre det klart for lytteren, hvem der finansierer og står bag det politiske budskab.
Målretning og samtykke
Målretning og samtykke
Forordningen stiller strenge krav til målretning af politisk reklame og kræver samtykke, hvis personhenførbare data anvendes.
Podads indsamler ikke selv brugersamtykke og anvender ikke personhenførbare data eller profilering til målretning af annoncer.
Vi benytter i stedet kontekstuel distribution (fx ud fra podcastgenre eller emne) samt tredjepartsdata fra lytteplatforme såsom Spotify, ITunes, Podimo etc. Tredjeparts-lytteplatforme har selv ansvar for at indhente eventuel brugersamtykke.
Vi anvender ikke følsomme data (såsom religion, etnicitet eller politiske holdninger), og målretter ikke annoncer til mindreårige.
Kom i gang med politisk podcastannoncering
Hos Podads gør vi det nemt at overholde reglerne og samtidig nå dine lyttere.
Kontakt os herKrav til dit reklamespot
Podads kan hjælpe dig med at producere dit spot, men du kan også selv producere det og sende det til os.
Afslut altid dit reklamespot med følgende markering uden musik eller lydeffekter:
"Du har netop hørt en politisk reklame betalt af [sponsor]*. Læs mere på www.podads.dk/politiskreklame."
*Dette omfatter både den direkte sponsor og, hvis relevant, den overordnede organisation eller det parti, som sponsoren tilhører eller er tilknyttet.
Hvis reklamen er knyttet til et specifikt valg, en folkeafstemning eller et lovgivningsinitiativ, skal dette også klart fremgå af markeringen.
Registrer din annonce
Udfyld formularen for at registrere din annonce.
Udfyld formularen herOversigt
Se oversigt over, vores politiske annoncør her
OversigtHar du hørt en politisk reklame i en af vores podcasts, der ikke følger TTPA-reglerne?
Så vil vi meget gerne høre fra dig
Kampagne information
Annoncørinformation
Navn
Firmanavn
Lokation
EU-baseret
Kampagneinformation
Kampagnenavn
Valgtype
Startdato
Slutdato
Total værdi (DKK)
Medie
Sponsorer
Navn
Firmanavn
Juridisk navn
Lokation
Beløb
Finansieringskilde
EU-baseret
Overholdelse
Valg/afstemningspåvirkning
Publikationsperiode
Oprettet